Ældre Sagen i Bov holdt nytårskur

Af Ditte Vennits Nielsen
Det er et stort stykke arbejde, der året rundt skal gøres for, at de mange arrangementer i Ældre Sagen i Bov bliver en succes.
Derfor var 74 frivillige, som yder en stor indsats, inviteret til en såkaldt nytårskur, hvor de blev budt på en lækker 3 retters menu på Smedeby Kro.
Maden blev lavet af Leif Christensen og stod på lakseroulade med rejer, kyllingespyd og skinkesteg med 2 slags kartofler og lækre salater inklusiv vin, øl og vand ad libitum.
Desserten var dejlige islagkager, som blev skænket af Hjem Is.
Knud Andersen, Kollund, stod for underholdnIngen med sit hyggelige klaverspil, og alle gæsterne fik en dejlig eftermiddag, hvor bestyrelsen tog sig af serveringen og alt det praktiske. 

blank

Bestyrelsen i Ældre Sagen Bov serverede for de 74 gæster.
Foto Ditte Vennits Nielsen