Artikelbeskrivelse
126 spillede skat i Felsted
Af Gunnar Hattesen
Felsted Forsamlingslokaler lagde søndag lokaler til en stor skatturnering med 126 deltagere.
Dagens bedste spiller blev 93-årige Hans Chr. Dall, Bovrup, som opnåede en suveræn 1. plads med 3.243 point På 2. pladsen kom Kenneth Williams, Guderup, med 2.933 point efterfulgt af Sven Eierdorf, Gråsten, med 2.899 point.
Turneringen startede kl. 10, og i middagspausen blev der serveret aspargessuppe.
Den store jubilæumsturnering var arrangeret af Gråsten Skatklub for at markere klubbens 5 års jubilæum. Klubbens formand, Ejner Marquart, er stolt over, at skatklubben i løbet af blot 5 år er blevet en af Danmarks største.
”Vi forsøger at bevare det gamle spil, og hvert år i januar-februar starter vi med at oplære nye medlemmer og opfriske kundskaberne hos dem, der ikke har spillet i nogle år”, forklarer Ejner Marquart.
Klubben har klubaften onsdag i lige uger kl. 18.30 i Ahlmannsparken i Gråsten med start klokken 18.30.