Folk mødtes inden gåturen i SuperBrugsen, hvor de fik en peptalk inden den 5 km lange gåtur til Bov og tilbage igen. 

102 mennesker fandt godt humør på gåben

En “Gå Dig Glad” tur er kendetegnet ved, at man ikke behøver at tilmelde sig, men blot kan dukke op.

Og det handlede om mere end motion, da 102 mennesker søndag gik en tur på 5 km i forbindelse med eventet “Gå dig glad”, som var arrangeret i samarbejde med SuperBrugsen i Padborg. 

På trods af hård blæst, hagl og regn vandrede de mange mennesker fra SuperBrugsen, til Bov og tilbage igen. Der blev snakket godt undervejs, og alle havde en dejlig oplevelse. 

Padborg Vandrelaug bakkede også op om arrangementet, og var let genkendelige med røde nissehuer.

Efter turen fik samtlige deltagere et gavekort på enten 5 stk. smørrebrød eller 2 gode bøffer. ■ 

Skrevet af

Ditte Vennits Nielsen
Ditte Vennits NielsenLokalredaktør Bov
Ring 25 98 91 80

Fotos af

Ditte Vennits Nielsen
Ditte Vennits NielsenLokalredaktør Bov
Ring 25 98 91 80