Charlotte Larsen overtager Toldboden

//Charlotte Larsen overtager Toldboden
Charlotte Larsen overtager Toldboden 2017-12-22T17:15:27+00:00

Artikeldetaljer

Charlotte Larsen overtager Toldboden

Af Ditte Vennits Nielsen
Efter lang tids sygdom har Jesper Ulrich valgt at sælge Toldboden i Padborg.
Pr. 1. januar 2018 overtager Charlotte Larsen beværtningen i Torvecentret. Forhandlingen om købet startede for fem måneder siden, og nu er alle detaljerne forhandlet på plads.
“Jeg er mega glad. Jeg arbejdede på Toldboden for 13 år siden og har lige siden været fast afløser ved siden af mit job hos Thermo Transit, hvor jeg var ansat i bogholderiet og receptionen. Jeg har før i tiden været ansat på både Laredo og Kontoret i Kruså, så arbejdet på et værtshus ligger lige til mig”, smiler Charlotte Larsen, som elsker Toldboden som den er.
Der bliver heller ikke lavet om på noget, og desuden fortsætter personalet. 

Charlotte Larsen overtog for halvanden måned siden alle Jesper Ulrichss vagter, så hun er allerede fast inventar i den folkekære og lokale beværtning.
Foto Ditte Vennits Nielsen