Artikelbeskrivelse

Unge skal passe på deres hørelse

Af Gunnar Hattesen
Ægteparret Jytte og Tage Juhl i Bov er i fuld sving med at stable en stor høredag på benene. Den foregår lørdag den 20. februar kl. 10-16 på Folkehjem i Aabenraa.
“Vi håber meget, unge mennesker vil deltage. Mange lytter alt for meget til MP3. De spiller for højt, og det går ud over hørelsen”, forklarer Tage Juhl, der er formand for Høreforeningen i Aabenraa-Haderslev-Tønder, som har 150 medlemmer.
“Typisk blev man tidligere hørehandicappet, når man var over 60 år. I dag oplever vi, at yngre mennesker på 30-35 år er hørehandicappede, fordi de har spillet for højt musik”, lyder advarslen fra Tage Juhl. 

Jytte og Tage Juhl slår på en stor høredag et slag for, at man skal passe på sin hørelse. Foto Tove Hansen

Jytte og Tage Juhl slår på en stor høredag et slag for, at man skal passe på sin hørelse.
Foto Tove Hansen