Site icon Gråsten Avis

Udklædte hyggede sig i Skelde

Udklædte hyggede sig i Skelde

Af Gunnar Hattesen
Ud for mange huse i Skelde var lyset tændt Hellig Trekongers aften.
Det betød, at de bød tørstige, udklædte gæster velkommen indenfor.
Og dørklokkerne kimmede mange steder, for 43 personer havde valgt at gå udklædte fra dør til dør.
Ved 22-tiden samledes man på Frk. Jensen. Stemningen var rigtig høj i den store sal.
De udklædte fik udlevet et nummer, som blev sat på udklædningen, og så skulle der danses til midnat.
Herefter fandt kåringen sted.
Traditionen tro var det Skelde Gymnastik Forening, som stod for arrangementet. 

Folk var festligt udklædte til Hellig Trekongers aften i Skelde. Foto Tove Hansen

Exit mobile version