Patrick Falk Weinkauf er ny ejer af firmaet Krusells Multiservice, der klarer vinduesvask, algebehandling af tage og facade-  og fliserens.

Ny ejer af Krusell Multiservice i Padborg

Patrick Falk Weinkauf har overtaget Krusell Multiservice i Padborg. 

“Jeg er ansat ved Circle K i Rødekro som storemanager. Ved siden af driver jeg en selvstændig virksomhed i forbindelse med mit formandskab ved SSPP-hallen (Street Sport Padborg Park). Her sælger jeg løbehjul, BMX, skateboards og beskyttelsesudstyr i en webshop. Jeg ser gode muligheder i at drive forretning ved siden af mit job”, fortæller Patrik Falk Weinkauf, som købte firmaet Krusells Multiservice af Peter Krusell, som stadig er med i firmaet.

Det skal på sigt have flere ansatte, og Patrick Falk Weinkauf påtænker engang i fremtiden at blive en større aktiv del i firmaet.

“Det at være selvstændig, tiltaler mig. Jeg har en travl hverdag og kan godt lide at have mange bolde i luften. SSPP hallen er i en rivende udvikling. Byggetilladelsen til en større renovering er netop kommet i hus, og Byggemester Padborg er allerede i gang. Der kommer en masse nye tiltag”, siger Patrick Falk Weinkauf.

Krusell Multiservice byder på flere services. Det primære er vinduesvask og algebehandlinger af tage og facader samt flise rens. Men også her er Patrick Falk Weinkauf allerede ved at udvide konceptet, så det i nær fremtid også er muligt at fjerne graffiti.

Patrick Falk Weinkauf bor i Padborg, er gift og har tre børn i alderen 3, 7 og 8 år. Ligesom alt andet betyder familien meget for ham. ■

Skrevet af

Ditte Vennits Nielsen
Ditte Vennits NielsenLokalredaktør Bov
Ring 25 98 91 80

Fotos af

Ditte Vennits Nielsen
Ditte Vennits NielsenLokalredaktør Bov
Ring 25 98 91 80

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.