Site icon Gråsten Avis

Man skal huske at pleje sine fødder

Pia Zacho vægter fagligheden meget højt og gør under behandlingerne meget ud af at afdække klientens behov samt rådgive og vejlede dem i at passe godt på deres fødder mellem behandlingerne. 

Man skal huske at pleje sine fødder

Pia Zacho, der har boet i Broager i mange år, har taget springet til at blive selvstændig fodplejer med egen klinik på hjemmeadressen, Østermarken 6.

Hun har taget fodplejeuddannelsen på Odense Fodplejeskole, som har et rigtigt godt ry for sin uddannelse, og indeholder både anatomi og fysiologi, psykologi og sygdomslære. 

Pia valgte at knokle på med både teorien samt i perioder dobbelt-praktik, hvor hun kørte til Odense 2 x om ugen for at få en solid praksiserfaring og opøvet håndværket. Pia blev meget hurtigt selvkørende og allerede i hendes skoletid gav klienterne udtryk for stor tryghed i at være i hendes sikre og grundige hænder, så hendes kalender på skolen blev hurtigt fyldt ud. Kravet til den praktiske del af uddannelsen var 150 superviserede fodbehandlinger – Pia nåede op over 300, inden hun afsluttede sin eksamen med topkarakterer i januar 2024.

Pia var fra starten opsat på, at klinikken primært skulle køre hjemmefra – den ældste er flyttet hjemmefra og hun havde et fint rum tæt på husets indgang. 

Processen med at indrette klinikken har været vigtig for Pia. Hun er meget opmærksom på, at den skal være varm og indbydende, så klienterne hurtigt kan føle sig godt tilpas i en afslappet atmosfære. Derudover har hygiejnen i hendes daglige arbejde stor betydning for Pia, så klinikken skulle ligeledes være let at holde ren. 

Pia har også valgt at inkludere udkørende behandlinger, og kommer allerede nu fast på et af kommunens plejehjem hver 8. uge.  ■

Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 27. august 2024

Skrevet af

Ingrid JohannsenMediechef
Ring 21 19 02 80

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.

Exit mobile version