Site icon Gråsten Avis

Holbøl Landbohjem overtager Grænsehallernes køkken

Forpagter af Holbøl Landbohjem, Ole Søndergaard, daglig leder af køkkenet i Grænsehallerne, Yvonne Jonsson samt Dan Andresen, der er centerleder i Grænsehallerne.

Holbøl Landbohjem overtager Grænsehallernes køkken

Holbøl Landbohjem har overtaget driften af køkkenet i Grænsehallerne.

“Vores tidligere leder af køkkenet i Grænse­hallerne har opsagt sin stilling. Derfor rystede vi posen og begyndte at tænke i andre baner for at finde en anden konstellation af køkkendriften”, fortæller centerleder Dan Andresen.

Et bestyrelsesmedlem i Grænsehallerne kom på den gode idé at spørge Ole Søndergaard, der er forpagter af Holbøl Landbo­hjem, om han kunne være interesseret i et muligt samarbejde.

“Jeg kunne se en god synergieffekt. Vi har i forvejen meget mad ud af huset. Derfor skulle der ikke megen overvejelse til, før jeg sagde ja”, fortæller Ole Søndergaard, der også har overtaget køkkenpersonalet fra Grænsehallerne. 

Den daglige ledelse af køkkenet står Yvonne Jonsson for. Hun er en yderst kompetent medarbejder, som kender spillets regler.

Dan Andresen mener, at Holbøl Landbohjem er den helt rigtige partner og en stærk medspiller.

“Kunderne kommer ikke til at mærke nogen forskel. Ønsker man at holde sin fest eller et arrangement i Grænsehallerne, skal man stadig bestille det igennem vores kontor. Vi tager os af alt det praktiske”, fortæller Dan Andresen, som pointerer, at alle er meget glade for den nye aftale. ■

Grænsehallerne

Skrevet af

Ditte Vennits NielsenLokalredaktør Bov
Ring 25 98 91 80

Fotos af

Ditte Vennits NielsenLokalredaktør Bov
Ring 25 98 91 80

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.

Exit mobile version