Gråsten Badmintonklub kåret til årets børnebadmintonklub i Sønderjylland

Af Ingrid Skovbo Johannsen
Gråsten Badmintonklub er blevet kåret til Årets Børnebadmintonklub på DGI Sønderjyllands årlige Aktivitets- og repræsentantskabsmøde på Folkehjem i Aabenraa.
Prisen blev motiveret med mange rosende ord omkring de mange aktiviteter i ungdomsarbejdet. Herunder stor deltagelse i den sønderjyske holdturnering,ved begynderstævner, til stævner og landsmesterskab.
Forbigået blev heller ikke klubbens voksende stævne i Gråsten og arbejdet med egen organisation. Endelig blev fremhævet klubbens fokus på klubtøj og arbejdet med synliggørelsen af klubben og deres værdier.
Formand Carsten Clausen Kock ser det som et stort og flot skulderklap til de mange i klubben, som bidrager med stort og småt fordi det er sjovt og giver så meget mening.

blank

Gråsten Badmintonklub blev kåret til årets børnebadmintonklub i Sønderjylland.
Fotos Ronni Lindenskov