blank

Mogens P. C. Jacobsen

Foredrag om huse og forretninger i Gråsten by

Mogens P. C. Jacobsen, som er barnefødt i Gråsten og har en stor viden om byen, har lovet at holde foredrag på arkivet i Nygade 14 torsdag 26. september og ud fra billeder lave en byvandring.

Han vil fortælle om huse og forretninger med handel og håndværk i Gråstens indre by, samt vise billeder af samme. Det drejer sig primært om Torvet, Borggade, Jernbanegade, Nygade og Slotsgade.

Foredraget varer halvanden time og er gratis for medlemmer. Hvis man ikke er medlem, koster det 50,- kr. Og hvis man ønsker at blive medlem, kan man blive det på selve aftenen for 60,- kr. og samtidig få årsskriftet fra 2023 med i købet. 

Der serveres kaffe og kage, til en pris af 50,- kr. for alle. 

Da emnet er meget populært, er vi nødt til at bede om tilmelding, så vi er sikre på, der er plads til alle, og at vi ikke lukker flere ind, end vi må.

Derfor er det nødvendigt med tilmelding til Birgitte Hell på tlf. 20 82 59 24 eller mail birgitte.hell@gmail.com senest den 24. september.

Og pladserne tildeles efter først til mølle princippet. ■

Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 18. september 2024

Skrevet af
Hanne Næsborg 

Fotos af

Ingrid Johannsen
Ingrid JohannsenMediechef
Ring 21 19 02 80

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.