Site icon Gråsten Avis

Elevboom på Gråsten Landbrugsskole

Forstander Bjarne Ebbesen, glæder sig over, at rekordmange har valgt at tage deres uddannelse på Gråsten Landbrugsskole.

Elevboom på Gråsten Landbrugsskole

Gråsten Landbrugsskole oplever stor fremgang i antallet af ansøgere til skolens uddannelser. 

Ansøgningsfristen til alle ungdomsuddannelser var 1. marts.

“Vi kan nu se, at elevtallet stiger med 15 procent i forhold til sidste år, hvor vi i øvrigt kunne melde fuldt hus. Det er en kulmination på 5 år med en meget positiv udvikling i elevtallet, hvilket har fyldt skolen til sidste elevværelse”, siger forstander Bjarne Ebbesen.

“De mange ekstra elever giver os en positiv udfordring, for vi skal jo have fundet værelser til 25-30 flere elever end vi har i dag,” siger forstanderen.

Der oprettes et yderligere EUX-spor fra august, for at kunne følge med efterspørgslen på den forholdsvis nye uddannelse, hvor eleverne tager en studentereksamen sideløbende med landmandsuddannelsen.

Nyt specialefag

Gråsten Landbrugsskole har som en af de få landbrugsskoler i landet et større landbrug tilknyttet. Det består af planteavl, køer, grise og en lille fjerkræproduktion. Fra 2022 starter skolen op som det eneste sted i landet, hvor der tilbydes fjerkræ som specialefag.

“Gråsten Landbrugsskole er en moderne landbrugsskole med eget landbrug. Vi ser, at eleverne profiterer af en høj faglighed blandt lærerne og gårdens personale, hvor teori og praksis giver en god ballast til vores elever, så de er godt rustet til fremtiden.”, siger Bjarne Ebbesen.

100 år i 2024

Gråsten Landbrugsskole fylder 100 år i 2024, og har knap 400 elever om året fordelt på de forskellige uddannelsestrin. Det tager 4 år at blive mandmand, hvorefter mange tager ud og arbejder ved danske og udenlandske landbrug, læser videre på skolen, erhvervsakademier eller universiteter. ■

Skrevet af

Gunnar HattesenAnsvarshavende redaktør
Ring 21 16 06 83

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.

Exit mobile version