Site icon Gråsten Avis

Broager Ringridning for fuld musik

Ringridningen i Broager er blevet en bragende succes efter at være kommet godt i gang igen efter trange Corona år, energikrise plus det løse – for det slår ingen af hesten i Broager.

Broager Ringridning for fuld musik

Trods meldinger om regn og blæst kom Broager Ringridning helt fantastisk i mål under den netop overståede ringriderfest. 

Cykeloptoget, ringridningen til hest og festerne forløb helt efter planen og med stort engagement fra alle deltagere. 

Eneste streg i regningen var, at festteltet gav lidt efter i blæsten, da Anders Wortmann og Far gik på scenen lørdag aften, men behjertede sjæle var hurtigt på stikkerne og fik slået ordentlige pløkker i festteltet. Så hvis teltet var ved at vælte, skyldtes det publikums latter og musikkens afsmittende virkning på de danseglade gæster.

Konge

Torsdag var der 226 deltagere til lottospil i teltet. 

Temaet for årets kagedyst var muffins. Deltagerne havde lagt stor fantasi for dagen i bagværket, der afspejlede årets frugthøst i de flotteste farver, ligesom en enkelt havde stykket chokolade muffins sammen til en hel ringriderhest i dej og søde sager.

Konge blev Harry Clausen, kronprins Johan Junker og prinsesse Maria Leimand. Flotteste rytter blev Rikke Nicolajsen og flotteste pony rytter Aske Pankoke. 

Yngste rytter var seksårige Markus Nissen. ■

Broager Ringridning melder om en fantastisk fest med tivoli, heste, cykler og lækre sild.

Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 10. juli 2024

Skrevet af

Lise KristensenJournalist
Ring til 20 75 79 12

Fotos af

Søren GülckFotograf
Ring 23 80 12 54

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.

Exit mobile version