Allan Venderby er taknemmelig for at bo i et land, der sender sine borgere til USA for at blive opereret for en hjernetumor af verdens førende specialist, så han i dag lever et godt liv med hustruen Pia, hus og hjem og børn

I 2012 fik dengang 38-årige Allan Venderby-Rosendahl konstateret en hjernetumor. Han blev opereret under en langvarig operation ganske kort tid efter, han havde fået diagnosen.

“Da lægerne ikke kunne fjerne det hele gik jeg løbende til kontrol. Under en scanning i sommeren 2023, viste det sig, tumoren var vokset. På en lægekonference blev det besluttet at indstille mig til operation hos den amerikanske doktor Paul Gardner, Pitts­burgh, USA. Han er verdens bedste specialist i at fjerne hjernetumor. Han opererer gennem næsten. Jeg sagde ja med det samme,” fortæller den i dag snart 49-årige Allan Venderby, Adsbøl.

Han og hustruen Pia fløj til Pittsburgh i den tro, de skulle være derovre i cirka fire uger.

“Det hele er betalt af Region Syddanmark. Da­gen efter operationen blev jeg kritisk syg og fik en lungebetændelse, jeg havde svært ved at få bugt med. Min hustru fik besked på at gå over til mig, da min tilstand var så kritisk, at det var ved at være slut. Jeg blev tilkoblet en ECMO lungemaskine, som trækker vejret for patienten og ilter blodet. Virkede det ikke, var der ikke mere at gøre,” fortæller Allan Venderby, der overlevede takket være lungemaskinen.

“Da jeg forlod hospitalet, lagde jeg mærke til, patienter havde visnede fingre og tæer efter at have været i maskinen. Det slap jeg heldigvis for,” siger Allan Venderby, der også fik flere blodpropper og lå i koma i lang tid, hvor han havde vilde feberdrømme.

Pia stod en hård tid igennem. Som Allan siger, er det hårdest at være nærmeste pårørende, for han var ikke ved bevidsthed.

“Jeg endte med at være på forskellige afdelinger i Pitts­burgh i ti uger i alt. Jeg skulle komme til hægterne for at komme hjem og skulle være i stand til at gå op i flyvemaskinen. Jeg dumpede tre gange til en spisetest,” fortæller Allan, der er selvstændig alarmmontør.

Glad for at være i live

Han fandt selv ud af, han kunne komme til genoptræning i Montebello i Spanien. Det hjalp ham til at kæmpe sig tilbage til en nogenlunde normal tilværelse med fast arbejde.

“Jeg er glad for at være her. Jeg er ikke interesseret i at være førtidspensionist. Jeg skal have noget at stå op til om morgenen og vide, hvad jeg skal lave. Det er nødvendigt at sove middagssøvn. Jeg er hjernetræt, som man siger. Vi har et godt netværk med verdens bedste venner og naboer, der hjalp, hvor de kunne og passede hus og var en stor støtte. 

Allan Venderby er taknemmelig og priser sig lykkelig over at bo i et land, der gør så meget for sine borgere.

Han har fortsat synkebesvær og er udfordret i kroppens styrker som balance og kraft.

“Pia og jeg har begge børn fra tidligere ægteskaber. Det var en fordel, de kunne være hos vore tidligere ægtefæller, mens vi var i USA,” fortæller alarmmontøren, der stadig har en godartet tumorrest i hjernen og bliver holdt godt øje med af læger og doktor Gardner i USA. ■

49-årige Allan Venderby fra Adsbøl arbejder som selvstændig alarmmontør, for trods en alvorlig hjerneoperation ønsker han ikke at friste tilværelsen som hjemmegående førtidspensionist.