Site icon Gråsten Avis

Lokal brillemand har succes i hele grænselandet

Lokal brillemand har succes i hele grænselandet

Af Pernille Kjeldtoft Hansen
I 5 år har Fahrendorff Optik i Jernbanegade i Sønderborg langet briller over disken fra deres selvstændige optikvirksomhed.
I dag er forretningen kåret som Gazellevirksomhed, og et godt omdømme har resulteret i et kundekartotek, der strækker sig over hele grænselandet.
Igennem både salg og den for kunderne fordelagtige og unikke udlejning af briller og solbriller, har rygtet om Fahrendorff Optik spredt sig. I dag ses deres briller på både børn og voksne i alle aldre i hele grænselandet – helt fra Nordborg til Tønder men især i Kruså og Padborg området.
Den store succes har resulteret i, at Fahrendorff Optik er blevet kåret som Gazellevirksomhed – en anerkendelse fra Dagbladet Børsen, der tildeles de virksomheder i Danmark, der i løbet af 4 regnskabsår har mere end fordoblet deres omsætning.
’’Det er et kæmpe skulderklap’’, mener Jens Fahrendorff, der er indehaver af optikforretningen, og ifølge ham skyldes den fine kåring og den flotte statuette i glasskabet, der er beviset derpå, flere ting.

Regionens eneste selvstændige optiker

Optiker Jens Fahrendorff fremhæver som fagmand, at han selv og de 4 ansatte har utrolig stort kendskab til deres branche.
Som den eneste optiker i regionen er Fahrendorff Optik desuden selvstændig.
Det betyder, at forretningen er fuldstændig uafhængig af en kæde, og derfor har frihed til at bestemme selv.
Ifølge Jens Fahrendorff er det netop dét, der har muliggjort deres unikke lejekoncept, som tilbyder kunderne at leje alverdens briller til billige penge.
At leje briller er især populært blandt kvinder, der godt kan lide at have flere stel at vælge mellem, men også håndværkere, der efterspørger modstandsdygtige briller til arbejdspladsen og en lidt pænere brille til fritiden, ser Fahrendorff Optik mange af.
’’Når man gerne vil have flere par briller, er det fordelagtigt at leje briller i stedet for at eje’’, forklarer Jens Fahrendorff og henviser til, at man kan leje så mange briller man vil, for blot 99 kr. om måneden for enkeltstyrkeglas og for 198 kr. for flerstyrkeglas efter, at man har betalt et startbeløb fra 300kr. pr. brille.
For Fahrendorff Optik er lejekonceptet gunstigt, fordi kunderne, der færdes i det store opland, fungerer som gode ambassadører for butikken, når de bærer deres forskellige stel.

Pengene bliver lokalt

På trods af den store succes har Jens Fahrendorff ingen planer om at udvide optikforretningen.
For ham og de 4 medarbejdere er den gode, personlige service nemlig altafgørende, og den kan man ikke i samme omfang tilbyde, hvis forretningen udvides, mener den erfarne optiker.
Han er meget tilfreds med at drive forretning i Sønderborg, som i efterhånden mange år har været hans hjemby, og hvor han i dag bor med sin familie. Selv er han født og opvokset i Haderslev, som han også holder meget af, men den kundegruppe han finder i grænselandet, repræsenterer et folk, hvis personlighed han godt kan lide. Den tillid han har til kunderne, er også afgørende for, at et lejekoncept, som dét Fahrendorff Optik udbyder, overhovedet kan lade sig gøre.
Det er især den personlige service, det gode lejekoncept, den flotte butik og dennes store, spændende udvalg Jens Fahrendorff er stolt af, og så er han glad for, at han som den eneste i området kan kalde sig lokal optiker. Omsætningen i Fahrendorff Optik bliver nemlig i forretningen og dermed i byen, i modsætning til andre store kæder, der er opkøbt af store udenlandske virksomheder.
Dermed Fahrendorff Optik på trods af succes i et stort opland lokalt engageret, og sådan bliver det ved med at være, forsikrer Jens Fahrendorff. 

Optiker Jens Fahrendorff er stolt af, at han som den eneste i området kan kalde sig lokal optiker. Foto Dieter Skovbo

Optiker Jens Fahrendorff er stolt af, at han som den eneste i området kan kalde sig lokal optiker. Foto Dieter Skovbo

Optiker Jens Fahrendorff er stolt af, at han som den eneste i området kan kalde sig lokal optiker. Foto Dieter Skovbo

Optiker Jens Fahrendorff er stolt af, at han som den eneste i området kan kalde sig lokal optiker. Foto Dieter Skovbo

Exit mobile version