Site icon Gråsten Avis

100 ryttere vil være lige i skabet

Broager Ringridning finder sted for 119. gang og forventes at samle i omegnen af 100 ryttere under galgerne. Arkivfoto

Broager Ringridning finder sted for 119. gang og forventes at samle i omegnen af 100 ryttere under galgerne. Arkivfoto

Broager Ringridning finder sted for 119. gang og forventes at samle i omegnen af 100 ryttere under galgerne. Arkivfoto

Broager Ringridning finder sted for 119. gang og forventes at samle i omegnen af 100 ryttere under galgerne. Arkivfoto

100 ryttere vil være lige i skabet

I 2022 stillede 99 ryttere op til Broager Ringridning, sidste år var det 100 ryttere. 

Fortsætter den opadgående kurve, vil der i år være 101 ryttere til ringridning i Broager lørdag 6. juli.

“100 er et godt tal. Jeg vil være fuldt tilfreds, hvis deltagerantallet holder niveauet,” siger formand Anne K. Jonsson, der sammen med en masse hjælpere har arbejdet hårdt på at bringe ringridningen tilbage til fordums storhedstid efter år og uvished med Corona.

Forrige år droppede Broager Ringridning søndagsridtet under galgerne, fordi Tour de France feltet passerede forbi den dag. Siden har søndagsringridningen været en saga blot i Broager.

“De har ringridning i Kegnæs den dag. Der skal være plads til alle. Vi skal ikke gå hinanden i bedene,” siger 45-årige Anne K. Jonsson, der har været i ringriderbestyrelsen siden 2003 og formand siden 2013.

Torsdag er der lottospil og kagedyst med muffins som tema i festteltet. Fredag er der cykeloptog og cykelringridning og fest om aftenen med Tip Top Partyband til klokken 03.00.

Optog gennem Broager

Lørdag starter med ringrideroptog til hest og optog med børnecykelryttere. Ved middagstid er der sildebord. Der er børnecykelringridning og efterfølgende børnefrokost i det store telt. Rytterne dyster i otte galger hele eftermiddagen.

Om aftenen er der lørdagsspisen i det store telt, som åbner en time før for at få alle til bords. Menuen er spoleben og nye kartofler og underholdning af Anders Wortmann og Far, fest og dans og musik til klokken 2.00 om natten. ■

Denne artikel er lagt på Gråsten Avis | Bov Avis den 4. juli 2024

Skrevet af

Lise KristensenJournalist
Ring til 20 75 79 12

Savner du en ældre artikel eller historie fra Gråsten og omegn, Broager, Egernsund eller måske Padborg, Kruså, Fårhus eller Frøslev så har du her et værktøj til at komme videre: Søg i vores omfattende PDF arkiv efter artikler fra andre års udgaver af Gråsten Avis og Bov Avis. Vores udvalg af artikler på hjemmesiden er begrænset til artikler der indeholder billeder hvorimod PDF arkivet indeholder alle offentliggjorte artikler.

Exit mobile version