Lykken er et godt familiesammenhold

Hjem/Gråsten Avis/Lykken er et godt familiesammenhold
Lykken er et godt familiesammenhold 2017-03-21T12:51:24+00:00

Artikeldetaljer

Lykken er et godt familiesammenhold

Af Gunnar Hattesen
Thea og Svend Brodersen, Broager, fejrer lørdag den 25. marts guldbryllup.
Parret har haft et virksomt liv og fået fem gode børn, som klarer sig fint og har stiftet familie.
“Det vigtigste i verden er at holde sammen, og det har vi gjort uanset hvad livet har budt os. Vi hjælper vore børn, så godt vi kan og vi kan roligt sige, at der er et tæt og godt sammenhold i familien. Vi kan alle sammen lide at være sammen”, siger Thea og Svend Brodersen.
Svend stammer fra Kværs, mens Thea er født i Holbøl. Efter giftemålet byggede de hus i Broager.
Svend arbejdede i 30 år ved et entreprenørfirma i Sønderborg, og var en stor del af tiden udstationeret i Flensborg, hvor han lagde fjernvarme. Desuden var han 10 år ansat i Broager Kommune, hvor han arbejdede med rendegraver.
Thea stod for opdragelsen af børneflokken, og var i 17 år dagplejemor.
Begge er aktive og udadvendte. Thea er en engageret formand for Broager Pensionistforening, og hun elsker at gå til lottospil. Begge går til kegling
Børnene bor i nærheden. Vibeke bor i Sønderborg, Carina bor i Sønderborg, Kathi bor i Vester Sottrup, Erling bor i Vester Sottrup, og Henning bor i Sønderborg. De har 5 børnebørn og tre bonusbørnebørn. 

Thea og Svend Brodersen har været gift i 50 år.

Thea og Svend Brodersen har været gift i 50 år.
Foto Jimmy Christensen