Gråsten Ringridning får atter Tivoli

Hjem/Gråsten Ringridning får atter Tivoli
Gråsten Ringridning får atter Tivoli 2017-03-01T13:59:36+00:00

Project Description

Gråsten Ringridning får atter Tivoli

Af Gunnar Hattesen

Efter tre års pause bliver der atter Tivoli på Ringriderpladsen i Gråsten.
Når der fra den 14. til 16. juli er Gråsten Ringridning vil der igen være mulighed for at køre i radiobiler og prøve en tur i forskellige karruseller.
“Vi er meget glade for, at det er lykkedes at indgå en aftale med Nordisk Tivoli. Det har nemlig været et stort ønske blandt publikum, at vi igen fik Tivoli. Og hvis vi fortsat skal være blandt de tre største ringriderfester i Sønderjylland, er det nødvendigt vi har gøgl på pladsen”, siger formand for Gråsten Ringriderforening, Bo Hansen.

Bo Hansen glæder sig over, at der kommer Tivoli på Ringriderpladsen.
Foto Jimmy Christensen