Artikelbeskrivelse

Daniel røg til tops
Af Gunnar Hattesen

Daniel Staugaard fra Egernsund blev sikkert genvalgt til Venstres hovedbestyrelse, da statsministerpartiet holdt landsmøde i Herning.
Hvert år skal de 1.500 delegerede på landsmødet vælge 7 fritvalgt medlemmer til hovedbestyrelsen, som er Venstres øverste myndighed. Traditionen tro startede Daniel Staugaard sin tale til de delegerede med et ”mojn” og fortsatte derefter med en opfordring til de fremmødte om at værne om den store forskellighed, der er blandt dem, der stemmer på Venstre.
“Det er vores allerstørste styrke. Det gør, at vi forstår store dele af danskernes hverdag, og derfor kan lave holdbare og langsigtede løsninger”, sagde Daniel Staugaard i sin tale på landsmødet.