1.000 mennesker til messe i Kværshallen

Af Pia Koch Johannsen
Der var stort rykind til den første Lokal messe i Kværshallen, som var organiseret af Kværs-Tørsbøl-Snurom Landsbyråd (KTS).
På omkring 30 stande præsenterede erhvervslivet, kulturlivet og foreningslivet et bredt spekter af forskellige tilbud. Menigheds­rådets stand fortalte på en fin måde om kirkeåret og kirkens mange tilbud.
Bosætningskonferencen trak omkring 70 tilhørere, der gerne ville vide mere om, hvad Sønder­borg Kommune gør omkring tiltrækning, modtagelse og fastholdelse af nye og nuværende borgere til landsbyerne.
Byggegrunde
Der var et ønske om, at byggegrunde ligger klar på hylden til køberne. Der blev nævnt, at ”Tordenskjolds soldater” ofte redder landsbysamfund, og derfor måtte der gerne være flere af disse til at styrke kulturliv og fællesskab.
”Vi er meget glade for den store interesse for Lokal Messen” siger formand for Landsbyrådet, Lilian Jensen. 

Der var stor interesse for at besøge de forskellige stande i Kværshallen. Foto Jimmy Christensen

Der var stor interesse for at besøge de forskellige stande i Kværshallen. Foto Jimmy Christensen

Der var stor interesse for at besøge de forskellige stande i Kværshallen. Foto Jimmy Christensen