ROM – DEN EVIGE STAD

//ROM – DEN EVIGE STAD
Indlæser Begivenheder
  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Gråsten Avis, Bov Avis og Gråsten Rejser i samarbejde med Gråsten-Adsbøl Menighedsråd tilbyder en rejse til

ROM – DEN EVIGE STAD

9. – 14. oktober 2017

Roma non è stata costruita in un giorno

med rejselederne Paul Møller og Hanne Christensen
På trods af mange op- og nedture gennem de sidste to til tre tusind år består Rom stadig, og byen er efter manges mening smukkere end nogensinde, derfor har den fået navnet ”Den Evige Stad”. Endnu en storhedstid indtraf, da Rom blev centrum for den kristne verden og blev pavernes by. Pilgrimme, præster og almindelige mennesker er sammen med kunstnere og arkitekter strømmet til Rom for at dvæle ved seværdighederne og for at stille deres kunnen til rådighed for den verdensomspændende og hovedrige katolske kirke.
Vi tilbyder en spændende og indholdsrig rejse til det skønne Rom, Den evige Stad, som stadig kan byde på de skønneste oplevelser med baggrund i de sidste 2500 år.
Vi flyver med Norwegian fra København direkte til Rom og bor på et trestjernet hotel ganske tæt på alle de vigtigste seværdigheder.

Mandag: Udrejse

Der er afgang fra Ahlmannsparken i Gråsten kl. 04.00. Vi kører i Quorps behagelige bus direkte til Købnhavns lufthavn. Efter check in flyver vi kl. 10.20 direkte til Rom, med ankomst kl. 12.55. Med bus kører vi til hotellet. Efter et kort hvil får vi udleveret buskort og headphones, hvorefter vi går en lille tur i nærområdet inden aftensmaden på hotellet.
I Rom kan man vanskeligt gå 50 meter uden at støde på en eller anden seværdighed – mange gange mere end to tusind år gammel. Som hjemsted for den katolske kirkes overhoved, paven, er der gennem tiden bygget mange kirker i byen.
Når katolske pilgrimme besøger Rom, har de en rute, hvor de besøger de syv største basilikaer. Det drejer sig bl.a. om Peterskirken, San Giovanni in Laterano, San Paolo fuori le Mura, Santa Maria Maggiore, Santa Croce i Gerusalemme, som vi også vil besøge. Vi lægger ud med Santa Maria Maggiore, hvor apostlen Matthæus skulle være begravet.

Tirsdag: Pincio i det nordlige Rom

Efter morgenmad tager vi Metroen til Piazza del Popolo, med de to tvillingekirker. Pladsen er i dag fri for biler og kan nydes i fulde drag
Derefter går vi op på Pincio højen med den pragtfulde udsigt ud over byen. Vi fortsætter videre til Den Spanske Trappe og Via Condotti, den meget berømte indkøbsgade.
Efter frokost ser vi Trevi fontænen, hvor sagnet siger, at hvis man kaster en mønt i fontænen, så er man sikker på at komme tilbage til Rom.
Påvej tilbage til hotellet ser vi Quirinalet. Fra 1870 til 1946 var det bolig for kongen og fra 1946 til i dag præsidentpalads.

Onsdag: Monte Palatino og Capitol

I dag skal vi se to af Roms største seværdigheder, nemlig Colosseum og Forum Romanum.
Colosseum var en af datidens berømte forlystelsessteder. Bygningen kunne rumme 50.000 tilskuere, der kunne overvære de spektakulære forestillinger, som var arrangeret af kejseren som en slags gave til folket. (panem et circenses = brød og cirkus)
Bagefter går vi over på Palatiner-højen og ser eksempler på Romerske huse fra kejsertiden og vi afslutter formiddagen på Forum Romanum, datidens center for politik, handel og kultur.
Efter frokost ser vi Piazza Venezia, San Giovanni Laterankirken og på vejen hjem til hotellet Scala Samta og Santa Groce in Gerusalem.

Torsdag: Vatikanstaten

Om formiddagen skal vi se Peters-kirken og Engelsborg.
Frokosten finder vi i det folkelige og hyggelige område Trastevere, hvor vi også skal se det fine torv med den ottekantede fontæne. Herfra går vi en tur i området for at se Øen i Tiberen, og den enestående arkitektur i form af Synagogen, Teatro di Marcello og Vestas Templet.
Fredag: Den gl. Marsmark
Vi krydser tværs gennem byen og begynder vores dag på Piazza Colonna og Montecitorio, hvor det italienske parlamentet ligger. Videre går det til Piazza Rotonda, hvor vi skal besøge det gamle tempel Pantheon. Herfra går turen videre til Piazza Novona, vel nok den kendteste plads i hele Rom.

Lørdag: Katakomberne

Hjemrejsedag. På vej til lufthavnen aflægger vi besøg i de underjordiske gravkamre, Katakomberne. Flyafgang kl. 17.15 ank. Kbh. 19.45 derefter bus hjem til Gråsten.

Pris pr. pers. i dobbeltværelse kr. 7.900,-
Tillæg for enkeltværelse kr. 1.500,-
Priserne er beregnet ud fra et fast deltagerantal, hvorfor der tages forbehold for turens afvikling.

Prisen inkluderer:

Ophold i dobbeltværelse med bad/toilet i 5 nætter.
Halvpension fra aftensmad mandag til morgenmad lørdag.
Rejseledere og rundvisningsguider
Udflugter og entré til de i programmet nævnte steder.

Ikke inkluderet i prisen:

Personlige udgifter, drikkevarer og rejseforsikring.

Teknisk arrangør og bus:

Spies Rejser og Quorps Busser, Rejsegarantifond nr. 2465

Tilmelding:

Kan ske telefonisk eller pr. mail til: Helle Blindbæk, Tlf. 4040 6077 helst inden den 1. juli 2017. Tilmeldingerne vil blive noteret i den rækkefølge de indgår

Betaling:

Efter tilmelding vil der blive frem-sendt en bekræftelse og en regning på beløbet, som bedes indbetalt senest den 1. juli 2017 til Quorps Busser Konto 8010 1506212

Hotel:

PORTA MAGGIORE 
Piazza Porta Maggiore, 25 I-00185 Roma
Tel. +39 06 70 27 927
www.hotelportamaggiore.com

Fysiske krav:

Man bør være almindelig godt gående og selvhjulpen.

Rejseledere:

Paul Møller, tlf. 74670709 paul.moeller41@gmail.dk
og Hanne Christensen, tlf: 26 23 96 09
hanc@km.dk
De står begge til rådighed med råd og dåd samt yderligere oplysninger.
Ændringer og forbedringer kan forekomme.